mandag den 31. marts 2014

Fastelavsnsboller

Det er ved at være nogle uger siden vi havde fastelavn, men det betyder ikke at fastelavnsbollen ikke stadig kan spises. Hvis det stod til mig, burde så dejlig en bolle ikke høre til en bestemt højtidelighed. Den burde tværtimod høre til hver weekend. Eller måske bare sidste dag i hver måned. Om ikke andet skal den bestemt ikke undervurderes, for hvor smukt er det ikke at kombinere et godt stykke brød med en lækker klat et-eller-andet?.
Jeg plejer at lave mine med creme og mørkt kakaoglasur, altså den helt traditionelle slags, men der er jo uendelige muligheder for fyld og pynt, hvilket jeg bestemt mener bør udnyttes.
I denne opskrift har jeg både creme, remonce og chokolade i, hvilket gav en dejlig sødme samtidig med lidt at tygge på. Opskriften giver ca. 32 store boller:

Ingredienser:
Dej:
3 dl. Mælk
4 store æg
200 g. smør
100 g. sukker
10 dl. Hvedemel
50 g. gær
2 spsk. Vaniljesukker
2 tsk. Kardemomme
1 tsk. Salt

Creme:
2 tsk. Vaniljesukker
3 æg
70 g. sukker
50 g. mel (el. 4 spsk. Maizenamel)
5 dl. Mælk

Remonce:
200 g. sukker
220 g. marcipan
200 g. smør
2 tsk. Kanel

Derudover: ca. 100 g. mørkt chokolade til fyld, kakaopulver, flormelis og nødder/frosne tørret bær til topping.

Sådan gør du:


Til dejen: Start med at lun mælken op i en gryde til ca. 40 grader. Derefter røres smørret med i fryden. Når smøren er smeltet smuldres gæren i. I en anden skål blandes mel, vaniljepulve, sukker og kardemomme. Nu blandes de våde og tørre ingredienser sammen i skålen hvorefteræggee piskes i. 


Ælt herefter dejen glat og lad den hæve i ca. 30 min.


Til cremen: start med at pisk æg, sukker og mel samt vanilje i en skål. Varm mælken i en gryde og hæld æggeblandingen og mælken over i en skål. Her piskes det hvorefter det hældes tilbage i gryden under konstant omrøring. Nu vil blandingen langsomt blive tykkere og tykkere. Når den er tilpas tyk tages den af varmen.


Til remoncen: Marcipan rives og æltes med sukker og smør hvorefter kanel tilsættes. Pisk det lidt, men endelig ikke for meget.


Når dejen har hævet færdigt deles den op i to lige store dele hvor hver ad dem rulles ud til store firkanter. Hver af de store firkanter deles op i ca. 15-17 mindre firkanter (ca. 15x15 cm).


På hver firkant lægges en tsk. remonce, en tsk. creme og et stykke godt mørkt chokolade.


Nu foldes den som vist på billedet, hæver i ca. 30 minutter, pensles med æg og sættes i ovnen i ca. 15-20 minutter ved 180 grader.



Når bollerne er afkølet blandes glasuren og kommes på bollerne sammen med et drys af nødder, frysetørret bær eller andet topping.


De smagte fantastisk.


Lidt af fyldet flød ud på nogle af dem, men efter min mening pynter det kun at man kan se lidt af det lækre indre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar